Rolfsted Selskabslokaler

Velkommen

facaden-stalden

Kære kunde

I vores menuforslag kan De hente inspiration til, hvordan De ønsker sammensætningen af Deres menu, og skulle De have andre ønsker, ser vi selvfølgelig også gerne på det.

Når De har valgt den ønskede menu til Deres arrangement, kan De vælge et af vores 2 fastpris arrangementer der dækker alle udgifter udover menuen.

Derefter har De et samlet overblik over Deres kuvertpris. Tillæg for ekstra tilkøb så som fri bar, overtid etc., finder De ligeledes på side 11.

Ca. 1 måned før Deres arrangement mødes vi for at gennemgå de sidste detaljer for Deres fest.

Bemærk, der må ikke anvendes stjernekastere i lokalerne og affyring af fyrværkeri er ligeledes forbudt. Mad/kage samt drikkevare må ikke medbringes.

Ønsker De at holde Deres fest hjemme eller i andre lokaler, leverer vi også gerne maden dertil. Min. 10 kuverter, dog ved buffet og kolde anretninger min. 15 kuverter. 

 

Vi skal dog gøre opmærksom på, at det ikke er alle menuer der er lige velegnede til diner transportable. De er derfor til en hver tid velkommen til at kontakte os og forhøre Dem herom, inden De beslutter Dem.

Det lånte udstyr leveres rent tilbage af kunden senest 3 hverdage efter endt arrangement eller efter aftale.

Både for diner transportable og arrangementer i vore egne lokaler er der bindende kuvert antal senest 5 hverdage før.

Betalingsbetingelser: Netto kontant ved levering.

Skulle De have andre spørgsmål, eller har De blot lyst til at se vore lokaler er De til hver en tid velkommen til at kontakte os på tlf. 65 98 20 69.

Med venlig hilsen

Stalden Selskabslokaler

skilt